Gågadeskak – i “skyggen” af minifolkemøde og helstegt pattegris

Sæsonens første arrangement, det traditionsrige gågadeskak blev igen i år afholdt på Akseltorv, som den gang også lagde sten til den politiske blå bloks første minifolkemøde, incl gratis stegt pattegris til alle.

Selvom vejret ikke viste sig fra sin bedste side (måske mest til ulempe for folkemødet) var der godt gang i brikker og mange tilskuere. Som sagt var der gratis stegt pattegris til alle, så det var en fornøjelse som formand at kunne tilbyde gratis frokost !

Selve hovedbegivenheden – Kolding mesterskabet i hurtigskak på stort bræt trak 8 deltagere (Richardt, Jan, Henrik Artmann, Hans, Aage, Tiziano, Karsten Foli og Michael) og efter nogle hårde kampe stod finalen mellem Henrik og Hans. Det kan nævnes, at Henrik slog både den gamle og nuværende formand, så ingen formand-venlighed her !

Henrik vandt efter to spændende partier (finalen foregik over to partier, mens de øvrige kun var et) over Hans i finalen og kan hermed kalde sig “Kolding-mester i hurtigskak på stort bræt” – STORT TILLYKKE

Tak til alle for en hyggelig lørdag, vi ses i klubben !

P.S. Tjek facebook for en masse billeder (i venstre side)