Holdskak i en Corona-tid – OPDATERET

Søndag var der fornemt besøg fra både Nordre 2 (2. Division) og Horsens Skakforening (Mester rækken). Det blev til henholdsvis en sejr og et nederlag til vores helte. Nedenfor gives ordet til henholdsvis Michael Jakobsen og Jan Rosenberg, der har skrevet kampreferater:

Storsejr til Førsteholdet over Nordre II på 6½ – 1½
Det var med en vis form for nervøsitet at vi gik ind til kampen, da holdet var meget afbudsramt. At vi alligevel vandt stort må tilskrives det faktum at Nordre II grundet sygdom og afbud kun stillede med 5 mand.Så da Christian K., Jørgen, Aage, Søren R. og mig sætte os til brætterne førte vi allerede 3-0. Lidt underlig fornemmelse, men det gav selvfølgelig tro på et godt resultat. 

Christian lagde ud med en sejr i et parti der bølgede frem og tilbage og heldigvis lavede modstanderen den sidste fejl. Søren og mit parti var de næste færdige, med hver vores resultat. Søren tabte og jeg vandt. Søren sad længe med en officer for lidt, mens jeg fik en officer mere. Aage spillede remis og som sidste mand sled Jørgen sin modstander op og vandt.

Referent Michael Jakobsen

Andetholdet i modvind: 3-5 nederlag mod Horsens

Vores modstandere fra Horsens troppede op med kun 6 mand.-Ærgerligt,da vores 2 sultne juniorer,Adrian og Dzemil,dermed ikke kom i kamp. Horsens prøvede at overbevise os om at det ville være “sportsligt” af os at tage remis på de tomme brætter. Den har jeg så ikke hørt før,og vi afslog selvfølgelig. Det skulle så også vise sig at vi fik mere end brug for de 2 gratis point…

På de brætter, der blev spillet, var Horsens 3.42-2.58 favoritter efter ratingtabellen. Men der var ikke meget der lykkedes for os denne søndag. Burnæs tog en relativ hurtig og rolig remis mod Riis på topbrættet. Det så også ret forsigtigt ud hvad Dan og Bjerre spillede på bræt 5. Så langt altså ok og 3-1 til os. Men så begyndte ulykkerne: Artmann på bræt 4 vandt en kvalitet uden nogen kompensation og stod klart til gevinst ud af åbningen. Men derfra spillede Henrik desværre fordelen af hænde og det hele vendte på en tallerken og tab. Tommy lavede en stor fejl og brugte vildt meget tid. Med ca. 2 min til 20 træk, kom han op med et desperat kamikaze angreb,hvor han ofrede en halv kasse brikker uden at komme i nærheden af at sætte modstanderens monark mat.

May be an image of 4 people, people sitting, chess, outdoors and indoor
De tre øverste brætter med Kim, Jan og Kim (Foto: Hans Paulsen)

Dermed 3-3, men Broksø og jeg,på bræt 2 og 3 var stadig igang. Kim kæmpede bravt, men var oppe mod overmagten i skikkelse af Anders Munch, der langsomt pressede Kim af brættet. Jeg havde fået en fin stilling,med angrebschancer i åbningen mod Schlott, men lige da jeg skulle blæse til storm, begik jeg en banal sjuskefejl, der kostede officer for bonde. Jeg forsøgte selvfølgelig på alle måder at komplicere og fuske videre. Det var faktisk tæt på at lykkedes et par gange,da Kurt spillede upræcist, men det blev altså ved lige ved. Jeg spillede videre lidt længere end normalt (det var jo holdskak).

Samlet blev det altså til et 3-5 nederlag,og første gang i sæsonen at holdet underpræsterede. MEN så er det altså heller ikke værre. Vi har trods alt overladt sidstepladsen til Alssund! Horsens var vældig tilfredse. Det ses mest tydeligt af at det allerede efter et par timer havde lavet et Facebook opslag om “triumfen” og endda med mit parti offentliggjort med maskin analyser. Så fantastisk synes hverken jeg eller min modstander vist at partiet var…

Referent: Jan Rosenberg

Pokalmesterskabet

17 spillere var klar til kampen om titlen Pokalmester. Efter de indledende runder er følgende klar til semifinalen, som spilles den 7.april. 1.semifinale: Michael Jakobsen

Læs mere »

Bjarne Leth

Sidste nyt om Bjarne . Begravelse tirsdag kl.11.00 Vonsild  Kirke. Bjarne døde i dag kl. 14.30 og kom aldrig til bevidsthed igen. Vi har mistet en

Læs mere »

Nye ratingtal efter holdkampene.

Divisionsturneringen er opdateret, øvrige holdkampe vil blive opdateret den 20.03.efter at de sidste oprykningskampe er spillet. Vinterturneringen er indberettet og opdatering vil ske i de

Læs mere »

Sidste nyt Sondex Cup

Se grupperne  LODTRÆKNING ER FORETAGET.   Solen skinner over Kolding og nu er der kun 7timer og 35 min. til turneringen starter.Vi glæder os til at

Læs mere »

Statistik holdturnering

Når vi ser tilbage på årets holdturnering, har klubben klaret sig over forventning, med hold 4(drengeholdet) som den store topscorer. Hold 1 +55 rating point

Læs mere »

Ungdoms skak i Tv Kolding

Se vores ungdoms-spiller i udsendelsen (11 min. 54 sek. inde i indslaget) Husk at vælge HD, hvis du vil se fuld skærm [vimeo clip_id=120686700 ]

Læs mere »