|
Støt vores sponsorer, de støtter os
|
|
|
Fin indsats af Kolding-folkene i Tønder |
|
I går blev der afholdt det første SydGrandPrix i Tønder. Grandprixet er en fortsættelse af den GrandPrix-turnering som 4. hovedkreds kørte i sidste sæson. I år er 5. hovedkreds så også kommet med, hvilket bl.a. betyder at Grandprix-toget også slår en smut om Kolding d. 24. oktober . GrandPrix-turneringen i Tønder bød på hele 56deltagere - blandt disse var 4 Springeren-spillere. I Mesterklassen blev Richardt Ebbesen delt nr. 5, hvilket absolut må siges at være godkendt i en meget hård gruppe. I Mesterklassen spillede også Leszek Kwapinski som er ny tilflytter til Kolding. Leszek klarede sig dog mindre godt, og han måtte derfor nøjes med en 11. plads ud af 15 spillere. I 1. klassen var Springeren repræsenteret ved Hans Paulsen. I GrandPrix-turneringen spilles der med hurtigskak-rating, og Hans spillede derfor med knap 1800 i rating. Også han var røget i en hård gruppe og han endte derfor som nr. 5. Endeligt var Springeren også repræsenteret i 3. klassen med Uffe Thomasson. I denne klasse var Uffe en af de højst-ratet, men da klassen samtidig indeholder mange juniorer, lyder det meget nemmere end gjort. Uffe endte på en mget acceptabel 4. plads. Du kan se alle resultater fra Tønder-GrandPrixet lige her (Pdf-format). Læs desuden alt om SydGrandprixet og dets reglement på 4. hovedkreds' hjemmeside |
|
|