Sondex Cup 2017, 1. runde

Turneringen kom planmæssigt i gang efter velkomsten ved Koldings borgmester Jørgen Pedersen og Springerens formand Michael Jakobsen.

Lodtrækningen i IM 1 var IM Bjørn Møller Ochsner – IM Jens Ove Fries Nielsen, IM Rasmus Skytte – IM Igor Teplyi og IM Jesper Søndergaard Thybo – IM Roy Saptarshi.

Bjørn Møller Ochsner og Jens Ove Fries Nielsen tog ved træk 33 efter et slagsmål hvor hvid havde gode gevinstchancer. I træk 23 mente JOFN at hvid kunne have vundet med Lxb6. I stedet fulgte g3, og hvid måtte drible sig ud af forviklingerne og tage remis’en.

Jesper Søndergaard Thybo fik et overtag mod Roy Saptarshi, men inderen kom tilbage. På et tidspunkt så det ud som om begge spillede på gevinst, men en række afbytninger førte alligevel til rundens tredje pointdeling idet Rasmus Skytte og Igor Teplyi også delte i et aarhusiansk lokalopgør.

I IM 2 var konstellationerne FM Jonas Bjerre – FM Martin Matthiesen, Tobias Valentin Rostgaard – FM Rajdeep Sarkar og IM Jon Arni Nilssen – IM Martin Haubro.

I partiet Jon Arni Nilssen – Martin Haubro fik hvid en lovende slutstilling med to fribønder. Sorts remischancer knyttede sig til et aktivt tårn. Det var dog – trods truslen med tårnet på b3 – ikke nok til at forhindre den hvide g-bondes fremmarch.

I partiet Tobias Valentin Rostgaard – Rajdeep Sarkar blev det nødvendigt at konsultere regelværket vedrørende trækgentagelse – eller rettere stillingsgentagelse. Samme stilling var opstået tre gange, men ikke efter en gentaget trækfølge. Så var der også remis selvom en stilling var opstået tre gange ad forskellige veje? Det var det, og inderens remiskrav var o.k.

Det sidste parti mellem Jonas Bjerre og Martin Matthiesen endte remis.

99 lynskakpartier

Tirsdag den 7/2 afviklede vi åbent Kolding mesterskab i Lynskak med 18 deltagere, der dystede over 11 runder. Som arrangerende klub var Springeren selvsagt godt

Læs mere »

Aage spiller i Skanderborg

Denne weekend er der over 100 deltagere tilmeldt Smuk Skak weekend EMT i Skanderborg. Springeren Kolding er repræsenteret af Aage Søndergaard, der efter at have

Læs mere »

Opvarmning

Med nærmest tropiske temperaturer udenfor, kunne man tro at der her refereres til vejr eller klima, men reelt er det optakten til den nye sæson

Læs mere »

En ny skaksæson truer …

Om få uger byder vi velkommen til en ny skaksæson. Derfor er hjemmesiden blevet opdateret med information om aktiviteter mm. Blandt andet kan du finde

Læs mere »