Sondex Cup 2016, 5. runde

Rundens topparti var Boris Chatalbashev-Nikolas Lubbe. Som nævnte tidligere ville remis være nok for Lubbe til udelt turneringssejr, og ved gevinst til bulgareren ville denne som minimum være sikret en præmie. Den konstellation afspejlede sig i partiet hvor Hvid angreb hårdt, og efter 16. Sd7 med angreb på den sorte springer på f6, så det kritisk ud for Lubbe da denne springer dækkede matten på h7. Men Lubbe havde muligheden Sd6-e4 som brød den hvide løbers skudlinje. Bulgareren opretholdt truslen mod h7 i hele partiet, men Lubbe fandt til slut løsningen i en evig skak, partiet endte remis. Dermed var Nikolas Lubbe turneringsvinder.

To resultatkombinationer kunne indbringe Mikkel Antonsen en andenpræmie: Hvis Attila Gergacz slog Allan Stig Rasmussen og Nikolas Lubbe slog Boris Chatalbashev, ville Næstved-spilleren få præmien udelt, og hvis hverken Allan Stig eller Chatalbashev fik mere end remis, ville andenpræmien blive delt mellem to eller tre spillere. Antonsen søgte gevinsten og fik gode chancer. De blev dog brændt, hvorefter partiet endte remis.

Attila Gergacz havde hvid mod Allan Stig Rasmussen, og efter et kompromisløst spillet parti fra begge spillere, måtte Attila opgive kampen en løber nede.

Slutstillingen blev derefter at Nikolas Lubbe vandt turneringen med 4 point – et halvt foran Allan Stig Rasmussen, som sluttede stærkt med 2½/3.

I GM/IM-gruppe 2 tog Jacob Carstensen og Thorsten Michael Haub en hurtig remis, hvilket bragte førstnævnte op på 3 point som garanterede en andel af præmierne. John Arni Nilssen og Anders Livner spillede ligeledes remis i 45 træk, og til slut endte partiet mellem Martin Matthiesen og JOFN med sejr til sidstnævnte. Martin forsøgt med et løberoffer, men stillingen var tabt efter sorts 53. -, Sd2.

Dermed endte tre spillere på 3 point: John Arni Nilssen, Jacob Carstensen og Jens Ove Fries Nielsen.

Det var årets Sondex Cup, og som det fremgår af de omdelte invitationer, er vi klar med en ny udgave i 2017. Tak for god ro og orden, og vel mødt næste år.

Sidste nyt Sondex Cup

Se grupperne  LODTRÆKNING ER FORETAGET.   Solen skinner over Kolding og nu er der kun 7timer og 35 min. til turneringen starter.Vi glæder os til at

Læs mere »

Statistik holdturnering

Når vi ser tilbage på årets holdturnering, har klubben klaret sig over forventning, med hold 4(drengeholdet) som den store topscorer. Hold 1 +55 rating point

Læs mere »

Ungdoms skak i Tv Kolding

Se vores ungdoms-spiller i udsendelsen (11 min. 54 sek. inde i indslaget) Husk at vælge HD, hvis du vil se fuld skærm [vimeo clip_id=120686700 ]

Læs mere »