Sondex Cup 2017, 5. runde

IM 1

Rundens partier: IM Jesper Søndergård Thybo – IM Jens Ove Fries Nielsen, IM Roy Saptarshi – IM Rasmus Skytte og IM Igor Teplyi – IM Bjørn Møller Ochsner.

I de to førstnævnte partier mødtes de spillere der havde chancer for at vinde gruppen.

Roy Saptarshi opnåede i partiet mod Rasmus Skytte den vedvarende fordel med fribonde i c-linjen og trussel om mat i bunden som i sidste instans afgjorde partiet til hans fordel. Dermed var Saptarshi som minimum sikker på at en eventuel præmiedeling kun involverede én yderligere spiller idet Jesper Thybo og Jens Ove Fries Nielsen mødtes indbyrdes. Her vandt den unge nordjyde. I slutstillingen truede der mat, og JOFN valgte at opgive i 41. træk. Ifølge kommentator Niels Jørgen Fries Nielsen havde 25. –, Tf7 dog forhindret hvid i at trænge ind i den sorte stilling.

I det sidste parti, der ikke havde betydning for præmier og turneringssejr, forsøgte Igor Teplyi, med et fort af springer og løber, Bjørn Møller Ochsners fribonde på c2 i at blive forvandlet, men ved metodisk spil med tårn og konge lykkedes det til sidst sort at nedbryde forsvarsstillingen, og Igor valgte til slut at opgive.

Dermed delte IM Roy Saptarshi og IM Jesper Søndergård Thybo præmierne, og efter korrektionsberegningen tog den unge nordjyde bymestertitlen for 2017.

Tillykke herfra.

IM 2

Rundens partier: FM Rajdeep Sarkar – FM Jonas Bjerre, IM Jon Arni Nilssen – FM Martin Matthiesen og IM Martin Haubro – Tobias Valentin Rostgaard.

Efter Jonas Bjerres remis mod Rajdeep Sarkar var han sikker på mindst at dele førstepladsen hvis Jon Arni Nilssen vandt sit parti. Unge Rajdeep Sarkar gik som lavest ratet ubesejret gennem gruppen med fem remis’er.

Martin Haubro fuldendte en dårlig sidstedag da han mod Tobias Valentin Rostgaard kom til at stå næstbedst i bondeslutspillet.

I sidste parti kunne Jon Arni Nilssen sikre sig en præmie ved gevinst eller remis mod Martin Matthiesen, men i det lange parti løb han til sidst tør for tid, og Martin Matthiesen kun i stedet glæde sig over en udelt andenplads på 3 point efter vinderen Jonas Bjerre på 3½.

Det var Sondex Cup 2017. Skakklubben Springeren takker deltagerne for god ro og orden og håber at alle nød opholdet i Kolding.

Simultan mod Attila

15 stillede op til kamp, så der var hård kamp på mange brætter,men da røget lettede ca 22.30 var resultatet 13-2 til Attila, de eneste

Læs mere »

Forårs EMT 2019 Springeren

Springeren indbyder til koordineret turnering på Munkevængets skole Blok h, 6000 Kolding Spilledatoer: Følgende tirsdage fra kl.19.00 19.03, 26.03, 09.04, 23.04 og 14.05 Link til

Læs mere »

Ny lynmester Jens Ingemann Madsen

Ialt 14 deltagere tog udforingen op og efter det indldende gruppespil endte det med en finale med følgende 8 spillere.m spillede alle mod alle., Henrik,Jens,Michael,Bent,Karsten

Læs mere »

Monradmester 2018

Vort nye medlem Preben Justesen fik sin første titel, da han vandt monrad turneringen med 3½p for 4 runder,foran Jens Ingemann Madsen, Karl Rasmussen,Jan Rosenberg

Læs mere »

Programmet for de næste 5 tirsdage.

  18.12. Juleafslutning 8.1.2019 Vinterturnering 5.runde 13.1. Holdkampe 2.div hjemme. og Mesterklassen ude. 15.1. Holdkamp øvrige hold,samt udsatte kampe. 22.1. Simultan mod stærk spiller-tilmelding senest

Læs mere »