Opdatering: Springeren & Corona-krisen

Opdatering til medlemmerne per 2/4:

Kære skakven,

Jeg tror vi hurtigt kan enes om, at disse uger/måneder er en ret så besynderlig periode, som har udfordret alle på nye måder.  Alt til trods, håber jeg at I og jeres nærmeste alle er ved godt humør og godt helbred.  

Tidligere denne uge mødtes klubbens bestyrelse (selvfølglig ikke fysisk) for at diskutere hvordan vi skal agere resten af skaksæsonen.  Vi ejer jo ikke en stor nok krystalkugle til at kunne forudse hvornår samfundet normaliseres i en grad så det er muligt og forsvarligt at genoptage vores skakaftener.  Alligevel, vil jeg gerne kort opsummere de store linier vi blev enige om: 

1. Klubben forbliver lukket hele April måned. Hvad der herefter sker besluttes senere alt efter tingenes udvikling. Desværre betyder dette, at vi ikke kan afvikle Forårs EMT samt den lille træningsturnering vi planlagde med vores juniorer.

2. Vi håber at situationen normaliseres i Maj eller Juni, og har i givet fald nogle ideer til sjove klubaftener.  Resultatet af Vinterturneringen betyder også at der på et tidspunkt skal afvikles en to-partiers omkamp (hurtigskak) om klubmesterskabet mellem Michael og undertegnede. Endelig er det vores håb at Generalforsamlingen kan finde sted efter planen den 2/6. 

3. Årets Danpumps Kolding Bymesterskab, der skulle have været afviklet første weekend i Maj, aflyses.  Det virker urealisitisk og uforsvarligt at afvikle et arrangement med så mange mennesker indenfor denne tidshorisont. Turneringen vender selvfølgelig tilbage i 2021.

4. Baseret på ovenstående neddrosling af aktiviteter, har Bestyrelsen besluttet at der ikke opkræves kontingent for 2.kvartal 2020. Dvs. at den næste opkrævning fra vores kasserer vil være for det halve beløb ifht normalt. For de der allerede har forudbetalt for hele sæsonen, vil der ske en modregning næste gang der opkræves kontingent.    

5. Mange af Jer er sikkert skaksultne, og nogle prøver måske at stille den sult ved at spille online skak.  Flere initiativrige klubber i vores region har kastet sig over online klubaftener via den server der hedder chess.com.  Det vil vi også gerne forsøge. Intentionen er som udgangspunkt at afvikle små interne lyn eller hurtigskak turneringer på tirsdag aftener. Vi vil derfor i løbet af de kommende dage oprette en gruppe på den server. I kan oprette oprette en konto og spille live på chess.com mod folk fra hele verden ganske gratis (betalte medlemskaber findes også) – altsammen direkte via en web-browser. Det fungerer både via PC, ipad og telefon.  Hvis I har (eller opretter) en konto på chess.com, så skriv lige en email til mig, så bliver du inviteret til vores Online Springeren gruppe. Jeg skriver lidt mere i en separat email i læbet af weekenden, men vil i mellemtiden opfordre jer tilat udforske chess.com (de betaler mig altså ikke for al den reklame ….)

Så mange var ordene for nu, Jens

Slut resultat monrad.

Gruppe 1 Vinder Hans Paulsen med 5p og nr 2 Bent Samuelsen 4½ og nr 3 Richardt Ebbesen 3½p   Gruppe 2 Vinder Gert Hansen

Læs mere »

Sådan mødes vi i 3.runde af monrad

Gruppe 1                           Gruppe 2                        Gruppe 3 Bent – Kim                         Tziano- Erik                     Søren-Ejner Dan- Aage                         Bjarne- Christian              Caterina-Bror Jan- Richardt                     Lars- Karl                         Sverre-Jacob Henrik- Hans                     Gert- Michael                    Mads-Jonas

Læs mere »

DSU Pokalturneringen 2014

Fra vores facebook side kan følgende kommentar fra pokal turneringen ses: Lars Hansen: Inden sidste runde lå breddeholdet sidst trods to uafgjorte mod Skive og

Læs mere »

Information Sondex Cup

Spillested; Kolding Uddannelses Center Ågade 27,6000 Kolding   Indskud kr.250,- hvis der betales inden 23.4. derefter kr.300,-   1.runde starter kl.19.00, men kom i GOD TID,

Læs mere »

Sidste nyt Sondex Cup

Grupperne er nu låst og der sker ikke flere ændringer. Afbud modtages heller ikke længere!! Vi er nået op på 108 deltagere så det bliver

Læs mere »

SONDEX cup 2014

Så er SONDEX Cup 2014 færdig spillet! Springeren Kolding vil gerne benyttet lejligheden til, at takke deltager, sponsorere og tilskuere for en god turnering. Håber at

Læs mere »