DanPumps/Kolding Bymesterskab 2018 – Dag 2

Referat fra skak.dk:

Efter endnu en dag med masser af skak i Kolding, har Jonas Bjerre lagt sig i spidsen for mesterskabsgruppen med et helt points forspring.  Den nybagte Danmarksmester IM Bjørn Møller Ochsner har endnu sin første gevinst til gode efter tre remisser.  Her er et kort sammendrag af dagens begivenheder:

 

2.runde

I rundens topopgør fik IM Jonas Bjerre bragt GM Thorsten Haub i gevaldigt uføre efter at have beregnet en slagudveksling i det tidlige midtspil mere præcist.  Med en merbonde og klart bedre stilling var resten ”et spørgsmål om teknik” og her rystede Jonas ikke på hånden og konverterede sin fordel til sejr og maximum score 2 af 2.

Inden da havde IM Igor Teplyi spillede sin anden remis, denne gang mod IM Attila Gergacz.  I modsætning til første runde var det denne gang Igor, der sad med gevinstchancerne mens Attila stod passivt med kongen i en udsat position. Det var dog en stilling der muligvis visuelt var bedre end objektivt og undervejs fornemmede uglerne i kommentatorlokalet (omkring træk 27), at Igor havde mulighed for at vinde en kvalitet. Den fortsættelse fravalgte han dog og snart blev stillingen gradvis forfladiget og der blev røget en fredspibe. Godt kæmpet af Attila.

Endelig endte rundens mest dramatiske parti mellem IM Bjørn Møller Ochsner og IM Jens Ove Fries Nielsen remis efter et omskifteligt parti. Jens Ove stod lidt under efter åbningen, men forsøgte sig med et kvalitetsoffer 19…Rxf3.  GM Allan Stig Rasmussen mente i kommentatorrummet, at dette næppe kunne være helt korrekt, men i praktisk spil viste det sig ikke så nemt at gendrive og faktisk endte det med at Jens Ove pressede sin c-bonde mod forvandling og Bjørn skulle være forsigtig for ikke at miste balancen.  Resultatet var hele partiet taget i betragtning måske retfærdigt nok, hvis et sådant begreb ellers kan anvendes på de 64 felter!

 

3.runde

I dagens sene runde var der store forventninger til opgøret hvor IM Jonas Bjerre med hvid var oppe mod IM Bjørn Møller Ochsner.  Jonas havde inden runden eet helt points forspring i øverste gruppe, men her var måske partiet der kunne vende op og ned på dette.  Partiet udviklede sig dog ret afbalanceret hele vejen, så selv om begge spillere gjorde en ihærdig indsats, var remis det logiske udfald.  Langt inden det kom hertil havde IM Jens Ove Fries Nielsen og Igor Teplyi spillet remis ved trækgentagelse.

Det mest spektakulære parti i øverste gruppe var opgøret mellem IM Attila Gergacz og GM Thorsten Haub, som Attila vandt i flot stil efter et offer der gav ham et hav af bønder for en let officer.  Det anbefales lige at kigge på afslutningen af det parti, der var en studieagtig dans hvor Attila langsomt unddrog sig Haubs mange skakker.

Med disse resultater ser stillingen i GM/IM grupper efter tre runder således ud:

  1. (IM) Jonas Buhl Bjerre (2417)         2½
    2. – 4.  IM Bjørn Møller Ochsner (2488)
    IM Attila Gergacz (2360)

IM Igor Teplyi (2409)                     1½

  1. – 6. IM Jens Ove Fries Nielsen (2401)
    GM Thorsten Michael Haub (2411)   1

Jonas spiller søndag morgen sort mod Jens Ove og mangler ydermere at møde Igor i sidste runde.

I næstøverste gruppe (Mester 1) er stillingen:

  1. Marco Ferrante (2262)          2½
  2. Viktor Haarmark Nielsen           2

3-4.   FM Johnni Veng (2215)

FM Poul Rewitz (2299)                      1½

  1. Lars Hansen (2218) 1
  2. FM Martin Matthiesen (2322)           ½

 

Marco vandt det indbyrdes parti med Viktor i anden runde og har afgivet sin enlige remis mod Poul Rewitz.

 

Øvrige grupper føres efter tre runde af følgende spillere:

 

Mester 2: FM Mikkel Manosri Jacobsen og Bjarne Light med 2½ point

Mester 3: Maria Vasova med 2½ point

Mester 4: Thomas Søndergård Thybo med 2½ point

Mester 5: Nicolai Kistrup med 2½ point

Mester 6: Peter Kristensen med 2½ point

Mester 7: Tobias Breinholt Hoffmann med 2½ point

Mester 8: WFM Thomine Stolberg-Rohr, Thomas Christensen, og Lars Kjøller Nilsson med 2 point

Mester 9: Finn Bonnez med 2½ point

Basis 1: Aage Søndergaard Nilsen og Børge Schrøder med 2½ point

Basis 2: Jan Robert Ambirk, Markus Strange og Simon L. Hansen med 2 point

Basis 3: Albert Mechlenburg Møller med 3 point !!!

Basis 4: Janith Easwaralingam med 2½ point

Basis 5: Ture Jungberg Nielsen med 2 point

Basis 6: Thomas Nielsen med 3 point !!!

Basis 7: Lars Jensen med 2½ point

Basis 8: Niels Aage Kristensen ned 3 point

Basis 9: Vitus Bondo Medhus og Nikolaj Aggerbeck-Lauritzen med 3 point !!!

Basis 10: Elias Roed Gundorf Jacobsen med 3 point !!!

Basis 11: Kent Uhre Knudsen med 3 point !!!

 

 

Program for turneringens sidste dag. Der spilles på Kolding Uddannelses Center, Ågade 27, 6000 Kolding:

Søndag den 15. april kl. 10.00-15.00
Søndag den 15. april kl. 16.00-21.00

 

Link til resultater fra DanPumps Kolding Bymesterskab: HER

 

Link til live: http://www.liveskak.dk/2018/Danpumps/

 

Link til Spingeren Koldings hjemmeside: http://www.skakklubbenspringeren.dk/

En venskabelig start på det nye år

Årets første skakarrangement var en venskabsmatch med vores naboklubber fra Vojens, Haderslev og Kolding Skakklub. Deltagerantallet på 38 matchede ganske præcist antallet, der var med

Læs mere »

Winter is coming …

Den traditionelle Vinterturnering starter i næste uge. Formatet er traditionen tro inddeling i alle-mod-alle grupper bestående af 8 spillere (eventuelt Monrad system i nederste gruppe).

Læs mere »

Efterårsferien

I den kommende uge (Tirsdag den 17/10) er det skolernes efterårsferie, hvilket har følgende konsekvenser:

Læs mere »

Nye vedtægter mm.

Der er i al stilfærdighed sket et par opdateringer her på siden. Dels kan man nu, under “Om klubben” finde klubbens vedtægter, der blev opdateret

Læs mere »

Ny sæson truer …

Den nye skaksæson nærmer sig med første almindelige klubaften på Tirsdag den 15/8! Denne aften starter vi forsigtigt op med såkaldt Parskak. Som navnet antyder,

Læs mere »

Referat fra Generalforsamlingen 2023

Den årlige generalforsamling afvikledes Tirsdag den 6/6 med fremmøde af lidt over halvdelen af klubbens medlemmer. Samtidig markerede dette afslutningen på sæsonen 2022/23 samt starten

Læs mere »

Simultane kvaler

Seksten medlemmer, heriblandt fire af vores unge juniorer, tog udfordringen op mod IM Attila Gergacz da denne stillede op til simultan forrige Tirsdag. Trods cifrene

Læs mere »

SonFlow Cup 2023 (Dag 2)

Her kommer en sammenfatning af dagens begivenheder i Kolding, skrevet i fællesskab af Lars Peter Hansen og Jens I. Madsen 2.Runde Dagens tidlige runde bød

Læs mere »

Kvalificeret igen!

For andet sæson i træk lykkedes det for Springeren at kvalificere et hold til landsfinalen i pokalskak, der i år afvikles i Skanderborg. Jan Rosenberg

Læs mere »

Springere til DM i Svendborg

Jan Rosenberg beretter: Årets største og vigtigste begivenhed i skakkalenderen – Danmarksmesterskabet i skak – blev igen afholdt i den dejlige havneby på Fyn, Svendborg.

Læs mere »