Nogen gange er uafgjort en lille sejr

Søndag var vores to bedste hold på svære udebane opgaver i henholdsvis Fredericia og Esbjerg. Efter en første runde uden nogen afbud, var vi lidt mere ramt hvilket gjorde os til små underdogs i begge opgør. På den baggrund var det fuldt ud godkendt at begge hold kom hjem med 4-4 resultater.

Fredericia 2 – Springeren 2:

Afbud fra Attila, Viggo og Simun var nok til at favoritværdigheden i dette opgør var tippet mod det meget homogene andethold fra Fredericia, som var små rating favoritter på samtlige brætter. Vores samlede forventede score var således 5,09, men den slags statistiske betragtninger er jo ofte blevet gjort til skamme….

Michael, Jens og Aage stod for de tre gevinster. På førstebrættet fik Michael (efter eget udsagn) alt hvad han kunne drømme om allerede ud af åbningen. Det efterfølgende angreb kørtes hjem på overbevisende vis. Også Aages parti så på afstand fint ud. Undertegnede var derimod mere end ualmindeligt heldig med at vende en strategisk tabt position med et giftigt modhug i tidnøden. Med tre sekunder på uret tillod modstanderen mig at ofre Løber for to bønder, hvilket skabte et par ustoppelige fribønder.

På nabobrættet stod Christian også mindre godt, men det lykkedes ham at finde gode ressourcer og skabe modspil. Det helede mundede ud i et slutspil med uligefarvede løbere, der var uvindeligt for Fredericia-manden. Kim Burnæs var første mand færdig denne Søndag med en remis som resultat.

Næste runde i divisionen står der udekamp mod Haderslev på menuen.

Esbjerg 2 – Springeren 2:

Med et halvt hold fraværende, mestendels indkaldt som reserver på Førsteholdet, var der nok grund til at være lidt bekymret før denne runde. Heldigvis havde vores modstandere også flere afbud og vi var i stand til at styrke de nederste brætter med spillere fra vores meget kompetente Trediehold.

Henrik, der var kastet for løverne på topbrættet, var først færdig med remis som resultat. Også Hans sad på et lidt højere bræt end normalt, men fortsatte her de gode takter fra åbningsrunden med endnu en sejr. Der var remisser til Tommy og Søren, mens Lars Peter desværre måtte ned i sin først holdkamp efter tilbagevenden fra sydlige himmelstrøg.

Stillingen var altså lige med scoren 2½-2½ og tilbage sad tre repræsentanter fra vores B-række hold, som alle havde gået ind til opgaven med stor ydmyghed og et beskedent løfte om at “gøre deres bedste”. Herfra skal der lyde stor ros, for med sejr til Christian og slutteligt remis til Gunnar står Andetholdet med et flot 4-4 resultat stadig tilbage som ubesejrede. Ratingtallene gave en forventning på blot 2,37, så der var tale om en solid overpræstation

Første weekend i December skal holdet på langtur til Gråsten for at møde Mesterrækkens bundprop.

DM i hurtigskak 2015, runde 1-3

Efter de første tre runder af DM i hurtigskak har fire spillere i mestergruppen stadig maksimumpoint: IM’erne Nicolai Vesterbæk Pedersen og Jens Ove Fries Nielsen

Læs mere »

DM i hurtigskak for kvinder 2015, runde 1-3

I forbindelse med klubbens 75-års jubilæum arrangerer Skakklubben Springeren to danske mesterskaber i hurtigskak denne weekend. Lørdag afvikles kvindernes mesterskab med 13 deltagere og søndag spilles

Læs mere »

Ny Lynmester Attila Gergacz !!

18 spillere stillede op til kampen om lynmesterskabet og efter de indledende runder endte vi med en A finale med følgende deltagere.Attila Gergacz,Lars P.Hansen,Richardt Ebbesen,Karsten

Læs mere »

Sæsonen er i gang

Så fik vi startet sæsonen med vores udendørsarrangement i Kolding City, som i år var henlagt til Akseltorv. Vi delte åbenbart stedet med en lokal

Læs mere »

Generalforsamlingen den 2.6.2015

Et lille referat fra min sidste generalforsamling som formand, med et fantastisk fremmøde på 36 medlemmer. Ny formand : Michael Jakobsen Kasserer:Henrik Artmann Næstformand Lars

Læs mere »

Jens I. Madsen har gennemgået Springerens Divisionturnerings resultater, se de spændende data her

Læs mere »

Sondex Cup 2015, 5. runde

I IM-gruppen forsøgte de der kunne, at afgøre turneringen til egen fordel. Jakob Vang Glud havde bedst held med det forehavende idet han med b4

Læs mere »

Sondex Cup 2015, 3. runde

I IM-gruppen fortsatte Bjørn Møller Ochsner fra Jetsmark det overbevisende spil med en sejr over Rasmus Skytte i 22 træk. En hurtig afslutning blev mulig

Læs mere »

Sondex Cup 2015, 2. runde

Efter første rundes tre remiser i IM-gruppen faldt der en gevinst i ét af lørdagens første tre partier. Den kom i opgøret mellem Jens Ove

Læs mere »

Sondex Cup 2015, 1. runde

Årets turnering har deltagelse af 132 spillere fra fire lande. De sidste to års vinder GM Daniel Semcesen lagde i IM-gruppen for med sort mod

Læs mere »

Sondex Cup 2015 – Netop nu

Sondex Cup 2015 er i gang, følgende grupper har færdig spillet 5. runde: Følgende links gælder for turneringen: Resultater fra Sondex Cup 2015 Liveskak fra Sondex Cup

Læs mere »