SGP sæsonafslutning: Missionen lykkedes!

Vi giver ordet til vores rejsende reporter Jan Rosenberg:

Sidste runde af SGP blev afholdt lørdag d.25/3 med Esbjerg Skakforening som værter. Konceptet er jo, at man kører hele serien/sæsonen igennem med hurtigskak ratingtallet som det var fra starten. Adrian har som bekendt løftet niveauet gevaldigt det sidste års tid, men har altså været tilknyttet 1. Klasse i år. Men Henrik Tranbjerg fra arrangørklubben har været en hård nød at knække for vores unge himmelstormer. Henrik har også helt klart Mesterstyrke,men var altså også under 1900 i hurtigskak fra start. Yderligere lukrerede Esbjerg spilleren af, at Adrian har været forhindret i at deltage et par gange.

Men altså: Situationen inden sidste runde var at Adrian skulle score 3 Grand Prix point mere end Henrik,for at løbe med guldet. Og det lykkedes lige nøjagtigt,da Adrian delte dagens 1.plads med purunge Sauran! Før det stod fast, måtte vi grueligt meget igennem. Jeg kæmpede med Sauran om Bronzemedaljen. Efter 5 runder så det skidt ud for os begge,men da Adrian i næstsidste runde vandt over Bjarne Rasmussen (Varde) og jeg på nabobrættet fik et kølleslag ind på Sauran, lysnede det.

En meget flot remis til Adrian i sidste runde mod IM John Rødgaard cementerede den samlede sejr. Jeg var ude at svømme mod endnu en ung komet, Vitus fra Evans. Men et modangreb med kvalitetsoffer gav mig gevinststilling. Med 8 sekunder på uret valgte jeg dog at modtage den unge mands remistilbud. Dermed holdt jeg lige nøjagtigt Sauran fra fadet og snuppede den samlede 3. plads.

Johannes deltog i skoleskakgruppen og klarede sig fint. Yderligere var vi repræsenteret ved Søren Krabbenhøft, der fungerede som præmieoverrækker på vegne af Hovedkredsen.

Næste helt store begivenhed for Adrian og jeg bliver DM i Svendborg i påsken. Adrian skal spille med i Kandidatklassen!-Et mål jeg nævnte for ham for et års tid siden, men måske ikke helt troede på. Men han har gjort min tvivl til skamme og det bliver en kæmpe oplevelse for ham. Lige meget hvordan det går resultatsmæssigt,vil han samle uvurderlig erfaring mod meget stærk modstand. Jeg holder mig diskret i baggrunden og spiller,som sidste år,med ved de bedagede herrer i Veteranklassen.

En venskabelig start på det nye år

Årets første skakarrangement var en venskabsmatch med vores naboklubber fra Vojens, Haderslev og Kolding Skakklub. Deltagerantallet på 38 matchede ganske præcist antallet, der var med

Læs mere »

Winter is coming …

Den traditionelle Vinterturnering starter i næste uge. Formatet er traditionen tro inddeling i alle-mod-alle grupper bestående af 8 spillere (eventuelt Monrad system i nederste gruppe).

Læs mere »

Efterårsferien

I den kommende uge (Tirsdag den 17/10) er det skolernes efterårsferie, hvilket har følgende konsekvenser:

Læs mere »

Nye vedtægter mm.

Der er i al stilfærdighed sket et par opdateringer her på siden. Dels kan man nu, under “Om klubben” finde klubbens vedtægter, der blev opdateret

Læs mere »

Ny sæson truer …

Den nye skaksæson nærmer sig med første almindelige klubaften på Tirsdag den 15/8! Denne aften starter vi forsigtigt op med såkaldt Parskak. Som navnet antyder,

Læs mere »

Referat fra Generalforsamlingen 2023

Den årlige generalforsamling afvikledes Tirsdag den 6/6 med fremmøde af lidt over halvdelen af klubbens medlemmer. Samtidig markerede dette afslutningen på sæsonen 2022/23 samt starten

Læs mere »

Simultane kvaler

Seksten medlemmer, heriblandt fire af vores unge juniorer, tog udfordringen op mod IM Attila Gergacz da denne stillede op til simultan forrige Tirsdag. Trods cifrene

Læs mere »

SonFlow Cup 2023 (Dag 2)

Her kommer en sammenfatning af dagens begivenheder i Kolding, skrevet i fællesskab af Lars Peter Hansen og Jens I. Madsen 2.Runde Dagens tidlige runde bød

Læs mere »

Kvalificeret igen!

For andet sæson i træk lykkedes det for Springeren at kvalificere et hold til landsfinalen i pokalskak, der i år afvikles i Skanderborg. Jan Rosenberg

Læs mere »

Springere til DM i Svendborg

Jan Rosenberg beretter: Årets største og vigtigste begivenhed i skakkalenderen – Danmarksmesterskabet i skak – blev igen afholdt i den dejlige havneby på Fyn, Svendborg.

Læs mere »