Sommerskak på Solskins-øen (opdateret)

Vores to medlemmer Jan Rosenberg og Adrian Thorsen er sørme et smut på Bornholm for at spille en lille men stærk turnering i Svaneke i disse dage. De er begge blandt de lavest seedede i en stærk 12-mands gruppe, men mon ikke de alligevel kommer derfra med nogle gode points på tavlen.

I første runde fik Jan en flot remis mod Lars Munk Jensen fra Læseforeningen, mens Adrian måtte ned efter et langt parti mod en jævnaldrende modstander med 2100+ i rating. Herefter fortsatte det med masser af kvalificeret modstand i de totalt fem runder på fire dage.  Efter den afsluttende runde, hvor lærlingen snød læremesteren i det indbyrdes opgør, sluttede Adrian med udmærkede 2 points mens Jan måtte tage til takke med 1 point. Helt sikkert masser af god læring ved at deltage i den slags gode turneringer, hvilket er noget jeg håber flere af vores juniorer har mod på i den kommende sæson.

Adrian lander angiveligt med et opdateret ratingtal på 1899.  Det med mestertitlen kommer helt sikkert snart i hus – man skal huske på at tallet for knap et år siden (August 2021) blev registreret til 1400, så knap 500 i fremgang er ret imponerende.  Du kan se de to musketerers resultater her: Svaneke Sommerskak 2022

Holdkamp Junior holdet

2. runde af 4. og 5. kreds C-stævne for juniorer blev holdt i Skakklubben Springeren. Vores C-hold var endnu engang suveræne og viste, at de

Læs mere »