Springere på rov i Toftlund

Jan Rosenberg beretter om weekendens hurtigskakstævne:

Fjerde afdeling af Syd Grand Prix var som noget nyt henlagt til Toftlund. Byen har ingen skakklub, men ligger jo midt i Sønderjylland,så de fleste havde overkommelige køreture. Vi var 4 Springere der havde taget turen derned -ialt var der 34 deltagere.

Vores nye skoleskakspiller, Dzemil, gjorde det fremragende i skoleskakklassen og fik med 6/7 en fornem 2. plads! Præmien var et flot tårn i glas. Dzemil udviser en stor glæde ved vores spil og har allerede på få måneder gjort klare fremskridt. Viggo og jeg følger ham nøje,og prøver at bibringe ham noget af vores viden.

Viggo deltog i en stærk Mestergruppe og fik med 3 point ca. den forventede score og ikke mindst god træning. Gruppen blev vundet af Niels Jørgen Fries Nielsen med max. 7/7!! Preben og jeg deltog i en stor sammenlagt 1.+2.+3.+4. klasse. Jeg startede helt skævt ved at tabe 1. runde i en klar gevinststilling. Fik dog efterfølgende rullet 5 pinde på tavlen,og førte alene inden sidste runde. Preben spillede stærkt hele dagen, og til min glæde ordnede han undervejs nogle af mine direkte konkurrenter fra 1. klasse. Skæbnen ville at vi skulle mødes i sidste runde. Efter at have regnet lidt på det blev vi enige om at remis mindst ville sikre os 2.præmie i hver vores gruppe. I en helt lige stilling (efter 2 træk) tog Preben derfor imod mit remistilbud (red. formanden afstår fra at kommentere denne praksis yderligere). Og minsandten om ikke vores skumle plan gik helt hjem! Preben vandt 2. klasse og fik 17 GP point. Men da han også blev nr. 2 i hele den sammenlagte gruppe fik han en større pengepræmie! Jeg sluttede alene på 1. pladsen og fik selvfølgelig også 17 GP point i 1. klasse. En dejlig lørdag at være Springermænd

Her ses ihvertifald en glad mand ved navn Jan Rosenberg

Tilsidst en stor tak til Arrangørrene. Spillestedet var rigtig fint og vi kommer gerne igen!

Link til enkeltresultater: http://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=26173

Pokalmesterskabet

17 spillere var klar til kampen om titlen Pokalmester. Efter de indledende runder er følgende klar til semifinalen, som spilles den 7.april. 1.semifinale: Michael Jakobsen

Læs mere »

Bjarne Leth

Sidste nyt om Bjarne . Begravelse tirsdag kl.11.00 Vonsild  Kirke. Bjarne døde i dag kl. 14.30 og kom aldrig til bevidsthed igen. Vi har mistet en

Læs mere »

Nye ratingtal efter holdkampene.

Divisionsturneringen er opdateret, øvrige holdkampe vil blive opdateret den 20.03.efter at de sidste oprykningskampe er spillet. Vinterturneringen er indberettet og opdatering vil ske i de

Læs mere »

Sidste nyt Sondex Cup

Se grupperne  LODTRÆKNING ER FORETAGET.   Solen skinner over Kolding og nu er der kun 7timer og 35 min. til turneringen starter.Vi glæder os til at

Læs mere »

Statistik holdturnering

Når vi ser tilbage på årets holdturnering, har klubben klaret sig over forventning, med hold 4(drengeholdet) som den store topscorer. Hold 1 +55 rating point

Læs mere »

Ungdoms skak i Tv Kolding

Se vores ungdoms-spiller i udsendelsen (11 min. 54 sek. inde i indslaget) Husk at vælge HD, hvis du vil se fuld skærm [vimeo clip_id=120686700 ]

Læs mere »